Hayseed Dixie:

Hellig Vidnesbyrd Til Danskerne

 

Hayseed Dixie blev til i sommeren 2000, i den lille flække Deer Lick Holler, der ligger midt i Appalachierbjergene i det østlige Tennessee, USA. Da området er yderst afsidesliggende og totalt isoleret fra omverdenens kulturelle og musikalske indflydelse, voksede bandet op med deres forfædres traditionelle musikstil, med banjo, violin, mandolin, akustisk guitar og akustisk bas.


Men deres verden blev vendt på hovedet, en eftermiddag hvor en fremmed, af uvisse årsager, fik forvildet sig til Deer Lick Holler og i landsbyens farligste sving, der af de lokale kaldes ”Djævlens albue”, kørte ind i et solidt egetræ. Desværre afgik den fremmede ved døden, men hans arv lever videre! Mens drengene gennemsøgte bilvraget, for at finde en eller anden form for identifikation på manden, fandt de flere vinylplader med AC/DC. Efter at have lyttet til disse plader, på en gammel Edison 78rpm Victrola pladespiller, blev de enige om at sangene var rigtig countrymusik, og at Hank Williams ”Lost Highway” og AC/DC's ”Highway to Hell” måtte være en og den samme vej – og hvad der kom ud af den opfattelse er nu overgået i musikkens historie.


+ Hayseed Dixie har udgivet 15 albums siden 2001, bestående både af eget originalt materiale og genfortolkninger af eksisterende numre, og de har solgt over 600,000 eksemplarer.


+ “Free Your Mind and Your Grass Will Follow” er Hayseed Dixie's seneste udgivelse, der blev optaget i en gammel ombygget lade, i Cumbria's bjerge. Det er deres hidtil bedste album, og selvfølgelig er det det! Det er jo det nyeste de har lavet!


+ Hayseed Dixie har optrådt til mere end 1,200 live shows i 33 forskellige lande.


+ Hayseed Dixie er de officielle skabere af musikgenren Rockgrass.